Arctic Venue
Energistyrelsen i Danmark under Klima- og Energiministeriet står bag et fremstød for arktisk forskning under COP15. Ideen er at sætte fokus på hovedbudskaber og de seneste resultater inden for arktisk forskning. Det er blandt andet disse resultater, der ligger til grund for de politiske beslutninger på COP15, og som samtidig har stor betydning for forståelsen af det globale klima.
Arctic Venue er inspireret af Grønlands Selvstyres initiativ på Nordatlantens Brygge, og planen er da også, at Arctic Venue skal foregå i samme område. Her ligger desuden afdelingen for Eskimologi og arktiske studier, som har et bibliotek, der regnes for et af verdens største arktiske biblioteker.






