Hvalrosser i en varmere verden
Hvalrosser er den største sælart i Arktis. De er meget specielle ved næsten kun at leve af at æde muslinger på havbunden. Muslingerne findes på lavt vand i fjorde og langs kyster og på kontinentalsokkelen i Arktis. Om vinteren, når isen ligger som et låg over muslingebankerne, kan det være svært for hvalrosserne at komme til fadet. Når havisen bliver omkring 20 cm tyk, kan de ikke længere banke sig igennem den nedefra for at komme op at få luft, og de må fortrække til områder med drivis.
Mindre is, mere føde
I flere af de områder, hvor hvalrosserne lever, for eksempel i Øst- og Vestgrønland, i Hudson Bugten i Canada og i Beringstrædet ved Alaska, er havisen gået tilbage i de senere årtier. Denne tendens vil fortsætte. Det kan ikke udelukkes, at hvalrosserne i modsætning til ringsæler og isbjørne kan klare denne udvikling; ja måske nogle steder - specielt i Atlanterhavet - ligefrem få visse fordele af den. De vil få mere tid til at æde på de indenskærs muslingebanker. Der bliver længere tid til at opbygge spæklaget, og de vil kunne møde vinteren og parringstiden i bedre kondition.
Kan klare varmere vand
Hvalrosser har tidligere levet på meget sydligere breddegrader end i dag. Efter sidste istid og til 1700-tallet levede der hvalrosser på breddegrader, der svarer til Sydfrankrig. Man regner med, at der var 12-18 ºC i havet, hvor de levede. Nu om stunder tilbringer tusinder af hvalrosser sommeren i Alaska på samme breddegrader som Danmark; i et område, hvor havvandet er ca. 10 ºC varmt, og der ikke er noget is om sommeren. Meget tyder på, at hvalrossernes udbredelse blev reduceret til de arktiske egne på grund af menneskets efterstræbelse af dem.
Flere sovesteder
Hvalrosser tilbringer omkring en tredjedel af døgnet med at sove. De kan godt lide at hvile sig på mindre isflager, men de er ikke så afhængige af at kunne hvile på isflager som andre arktiske sæler. I modsætning til dem kravler hvalrosser op på land for at hvile, og de kan også sove i vandet. Hvis de hviler sig i vandet, puster de to strubesække op og ligger som bøjer i havoverfladen. Det er en tilpasning til, at hvalrosser er tungere end havvand, og derfor behøver ekstra opdrift for at holde sig flydende. Lysten til at lægge sig på land har hvalrosserne formentlig haft med sig fra deres tidlige udviklingshistorie.
Bedre vilkår for Atlanterhavshvalrossen
Atlanterhavshvalrosserne lever i arktisk Canada, i Vest- og Østgrønland og ved Svalbard og i den vestlige del af det russiske Arktis. Her trækker de om sommeren ind i fjorde og sunde for at æde muslinger. Det kortere islæg kan betyde mere mad til hvalrosserne. Når isen bryder op, kan lyset trænge rigtigt ned i havet og sætte gang i væksten af planteplankton til gavn for lavere dyr som vandlopper og muslinger. Jo længere tid der er åbent vand, jo større bliver produktionen i havet – blandt andet til gavn for hvalrossernes føde - muslingerne.
Måske vanskeligere vilkår for Stillehavs-hvalrossen
I Beringstrædet ved Alaska, hvor Stillehavshvalrosserne lever, er forholdene anderledes end i Atlanterhavet. Her ligger randen af polar-pakisen om sommeren over muslingebankerne, der i Beringsstrædet findes ude til havs. Mens nogle hvalrosser tilbringer sommeren sydpå, trækker andre nordpå til Beringstrædet og ind i det Tjukotske Hav. Der lægger de sig i tusindvis på land på Tjukotka-halvøen. Flokke af hunner og unger samler sig ude i drivisen om sommeren for at æde muslinger på lavt vand over kontinentalsokkelen.
Når isen går tilbage på grund af opvarmningen og randen af polar-pakisen trækker nordover, kommer den til at ligge over det dybere Polhav, hvor der ikke er mad til hvalrosser. Sådanne somre må også hunnerne og ungerne lægge sig på land, og de får derved en længere rejse til de gode madsteder. Selv om langdistancesvømning og at lægge sig på land er en naturlig adfærd for hvalrosser, kan det ikke udelukkes, at opvarmningen betyder, at hvalrosserne i Beringsstrædet skal bruge mere energi for at skaffe sig mad, og derved får det vanskeligere på lang sigt.
Af seniorforsker Erik W Born
Grønlands Naturinstitut, Greenland Institute of Natural Resources, www.natur.gl