Temperaturen stiger
I løbet af de sidste 100 år er Jordens temperatur gennemsnitligt steget med 0,74 °C, siger FN’s klimapanel IPCC. Det kan konstateres over hele kloden og især ved de nordlige breddegrader.
Stigning på 7-8 °C i vente
Gennemsnitstemperaturen for den nordlige halvkugle i perioden 1950-2000 har været højere end gennem nogen anden 50-årig periode i løbet af de sidste 500 år. I Grønland forventes den generelle stigning i løbet af de kommende 100 år være 7-8 °C – og det er betydeligt mere end det globale gennemsnit.
Fortid, nutid og fremtid
Den viden, der ligger til grund for disse tal skyldes for fortidens vedkommende blandt andet analyser af iskerneboringer, mens forudsigelserne om klimaet i fremtiden bygger på beregning baseret på klimamodeller. Forskningen hviler desuden på iagttagelser og målinger foretaget gennem snart mange år, blandt andet på målestationer i Grønland.
Størst forandring i nord
Klimamodellerne forudsiger, at den gennemsnitlige temperatur i Sydgrønland vil stige med ca. 2 °C i løbet af de næste 100 år. I Nordgrønland forudser man at temperaturen stiger med 6-10 °C om vinteren, men kun ganske lidt om sommeren. Ved Grønlands østkyst vil stigningen gennemsnitligt være hele 12 °C. Også her vil stigningen være størst om vinteren. Generelt bliver der i Grønland færre ekstremt kolde dage.
Usikkerhed om tallene
Der er tale om prognoser på basis af klimamodeller, og resultaterne af beregninger afhænger naturligvis af de forudsætninger, man sætter, for eksempel med hensyn til udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Vil udledningen fortsætte med at stige, eller vil det lykkes i et eller andet omfang at begrænse udledningen. FN’s klimapanel har vurderet, at den globale middeltemperatur i slutningen af dette århundrede vil stige mellem 2- 4 °C, hvis ikke udledningen af CO2 nedbringes.
Maksimal stigning på 2 °C
Forskerne har sat en øvre grænse på en 2 graders stigning i forhold til det før-industrielle niveau. Med 2 °C er det muligt at tilpasse sig de ændrede temperaturer. Det forudsættes, at mængden af drivhusgasser kan holdes under IPCC’ mål om en koncentration af CO2 i atmosfæren på maksimalt 450 ppm, det vil sige, at der for hver 1 million luftmolekyler er 450 CO2-molekyler mod 280 ppm, før industrialiseringen begyndte for et par hundrede år siden.
I dag er vi oppe på en koncentration af CO2 i atmosfæren på næsten 390 ppm og med en årlig stigning på ca. 3 ppm er opgaven vanskelig. Flere forskere mener, at målet bør være en CO2 koncentration på blot 350 ppm for at sikre os mod en række alvorlige klimaforandringer.
Aftaler skal begrænse CO2
Det er i den sammenhæng, de internationale klimaaftaler skal ses, bl.a. Kyotoprotokollen for perioden 2008 til 2012, men også aftaler indbyrdes mellem EU-landene. På klimakonferencen i København i december 09 vil der være fokus på en ambitiøs aftale for fremtiden.
Kilde: KHS, Asiaq
