Arktis opvarmes mest
Temperaturen i Arktis forventes af klimaforskere at ville stige dobbelt så hurtigt som gennemsnittet for hele kloden. Ændringerne i Arktis er også højere end på Antarktis blandt andet fordi der er forskel på fordelingen af landmasserne og havområder på de to poler.
Klimamodeller forudsiger, at temperaturer i Grønland i år 2100 vil stige med 1.5 - 3.5 °C om sommeren, mens stigningen om vinteren vil være 3.5-7 °C i forhold til referenceperioden 1951-1980.
Graden af refleksion fra sne og is betyder meget
Forklaringen er, at temperaturen hænger tæt sammen med i hvor høj grad, Solens stråler reflekteres og sendes tilbage i verdensrummet. Sne og is har en høj grad af refleksion. Når der er meget sne og is, holder det på kulden. Is og sne reflekterer cirka 80 procent af Solens stråler. Land og hav uden sne og is reflekterer kun cirka 15 procent.
Selvforstærkende
Når temperaturen øges, for eksempel på grund af drivhuseffekten, medfører det, at der smelter mere is og sne end normalt. Det betyder så igen, at solens stråler bliver optaget i Jorden og i havet. Så bliver det endnu varmere, og det, at temperaturen stiger, får altså en selvforstærkende effekt. Denne effekt er stærkest, hvor der har været mest is og sne, og hvor refleksionen af Solens strålet har været stærkest.
Opvarmningen kan yderligere forstærkes på grund af metangas, der blandt andet frigives fra tundraen men også andre faktorer kan spille ind.
Varme fra de varme egne til de kolde
Det har også betydning, at en temperaturstigning i varme egne på kloden fører til en større stigning af vanddamp i disse egne end i de polare egne. Forskellen på indholdet af vanddampe fører til, at vanddampe fra varme egne føres i atmosfæren til koldere egne, hvor vanddampene afgiver varme.
Kilde: KHS, Asiaq