Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)
DMU er en national forskningsinstitution i Danmark, som udfører faglig rådgivning, overvågning af natur og miljø samt anvendt og strategisk forskning.
DMU indsamler, bearbejder og vurderer oplysninger om natur og miljø og anvender denne viden som baggrund for rådgivning af det politiske system i Danmark og EU.
DMU – Greenland
- deltager i den internationale overvågning og vurdering af det arktiske miljø – AMAP.
- arbejder med at vurdere og overvåge, hvordan det grønlandske miljø påvirkes af råstofaktiviteter.
- undersøger de globale ændringer af miljø og klima - hvad der vil ske, og hvilke konsekvenser det vil have for det arktiske miljø.






