Energiforbrug og CO2-udledning
Grønlands Statistik udarbejdede i 2008 en opgørelse af energiforbruget i Grønland. Statistikken vil fremover blive offentliggjort én gang om året.
Energiproduktionen
I dag forsynes byerne Tasiilaq, Qaqortoq, Narsaq og Nuuk med elektricitet fra tre vandkraftværker. De producerer, hvad der svarer til 43 procent af behovet for elektricitet. Naalakkersuisut investerer fortsat i vandkraft, og i 2010 vil et nyt vandkraftværk i Sisimiut åbne. Samtidig planlægges et femte vandkraftværk ved Ilulissat.
I 2010 vil de fire vandkraftværker producere så meget energi, at det svarer til en besparelse på mere end 80.000 tons drivhusgasser årligt.
Energiforbruget
Grønland har et grundlæggende stort behov for energi grundet det arktiske klima og de lange afstande. Energiforbruget i 2007 blev opgjort til 9.576 terajoule (Tj), hvilket var lidt mindre end i 2006. Til sammenligning var det samlede energiforbrug i Danmark i 2007 på 863.470 terajoule.
20 procent af energiforbruget sker i boliger, dels til opvarmning, dels til elektricitet. De sidste 80 procent af energiforbruget ligger i de offentlige og private erhverv.
Siden 2004 har handels- og serviceerhvervene haft et stigende forbrug af el og fjernvarme, men et faldende forbrug af gasolie. I 2007 lå 44 procent af energiforbruget indenfor offentlig forvaltning og service, detailhandel og engroshandel tegnede sig for henholdsvis 26 procent og 20 procent. 10 procent blev anvendt indenfor den private servicesektor.
Forbruget af elektricitet til lys og kraft er steget jævnt siden 2004.
Energiforbruget til opvarmning afhænger meget af både vejret og geografi, og der kan derfor være store variationer i forbruget, hvis man sammenligner de grønlandske regioner eller energiforbruget fra år til år. I 2006, der var et koldt år, var forbruget af energi til opvarmning højest, mens forbruget var lavest i 2005, der også var det varmeste år.
Fordeling af energiforbruget på sektorer er illustreret i figuren nedenfor:
De største energiforbrugere i 2007 var produktionserhvervene med 32 procent, efterfulgt af energiproduktionen (konverteringssektoren) med 21 procent. Ser vi på produktionserhvervene alene står fiskeri og servicevirksomhed i forbindelse med fiskeri for 69 procent af energiforbruget indenfor produktionserhvervene. Bygge- og anlægsvirksomhed står for 18 procent af energiforbruget i produktionserhvervene.
CO2-udledning
I Grønland var den samlede CO2-udledning i 2007 på 679.300 tons CO2.
I gennemsnit svarer det til, at hver indbygger i Grønland udleder knap 12 tons CO2 årligt, hvilket er lidt mere end den gennemsnitlige udledning pr. dansker. Årsagen til forskellen er, at det basale energibehov er højt i Grønland grundet de store afstande og det arktiske klima.
Grønlands og Danmarks indberetninger til FN’s klimasekretariat for perioden 1990 – 2007 - i 1.000 tons CO2e.
| 1990 | 2000 | 2000 | 2005 | 2007 | |
| Grønlands udledning af CO2e | 651 | 558 | 691 | 663 | 679 |
| Danmarks udledning af CO2e | 70.893 | 75.662 | 70.968 | 64.355 | 66.600, |
| Udvikling 1990 - 2007 | |
| Grønlands udledning af CO2e | +4,3 procent |
| Danmarks udledning af CO2e | - 5,4 procent |
Kilde: Opgørelse af Danmarks udledning stammer fra Greenhouse gas inventory data for Denmark, total GHG emissions excluding LULUCF, aggregate GHGs, offentliggjort på www.unfccc.org. Grønlands udledning stammer fra GHG inventory 2009, Methodology applied for the GHG inventory for Greenland, marts 2009.
CO2e er udledning af drivhusgasser, inklusive de tre industrigasser, der har en drivhuseffekt omregnet til CO2 ækvivalenter. Ofte anvendes blot CO2 om udledningen af samtlige seks drivhusgasser.
I Kyotoperioden 2008 til 2012 er reduktionsforpligtigelser beregnet med udgangspunkt i udledningen i 1990. Rigsfællesskabet har under Kyotoprotokollen en reduktionsforpligtigelse på 8 pct., mens Danmark efter EU's byrdefordelingsaftale skal reducere udledningen med 21 pct.
Siden 1990 har Grønland øget udledningen af drivhusgasser en smule, mens Danmark har reduceret sin udledning med omtrent 6 procent.
Grønland står overfor den udfordring, at udledningen i 1990 var på et meget lavt niveau, blandt andet fordi at Grønland dengang havde en meget begrænset industri. Det betyder, at Kyotoprotokollen ikke levner Grønland ret megen plads til industriel udvikling.