Avataq
Avataq er en frivillig forening, der har til formål at bidrage til, at Grønland bliver et bæredygtigt samfund med et rent og sundt miljø, et smukt og varieret landskab og med en rig og mangfoldig natur.
Foreningen vil arbejde for en forsat erhvervsmæssig udnyttelse af naturen på et bæredygtigt grundlag med en fornuftig afvejning af samfundets og naturens behov. Det betyder blandt andet, at Avataq går ind for, at produktion, forbrug, transport, affaldshåndtering og andre menneskelige aktiviteter skal foregå på en måde, der skader naturen og miljøet så lidt som muligt.
På den baggrund kan Avataq godt se det klima-dilemma som Grønland befinder sig i, og er for så vidt enig med Naalakkersuisut-formanden når denne ønsker at indgå en klima-aftale, der tillader os en øget udledning af CO2. Men her ophører enigheden også.
Avataq mener at Naalakkersuisut bør se forurenings- og udledningsproblematik i et bredere perspektiv, hvori andre og mere direkte skadelige foureningskilder og aktiviteter også inddrages. Dette aktualiseres især i forbindelse med overvejelserne om at lade aluminiumsindustrien etablere sig i Grønland. CO2-diskussionen og den ensidige, isolerede fokus på denne specifikke form for udledning, har fjernet opmærksomheden fra de mange andre udledninger af miljøfremmede stoffer som foregår. Det er desværre en fordel for den del af industrien, som jævnligt forbryder sig mod mennesker og miljø, både ved udledning og ekstraktion (minedrift). En sådan industri er for eksempel aluminiumsindustrien. Se mere om denne på Avataqs hjemmeside.
Avataq finder det beklageligt at Naalakkersuisut tilsyneladende har ladet sig forblænde af aluminiumsindustriens halve sandheder og myter om, at dennes produktion er ’grøn’ såfremt den foregår ved hjælp af vandkraft. I sammenhæng med de første led af aluminiumsproduktion betyder CO2-udledning ingenting for de mange mennesker, som til dagligt må leve med overgreb i form af påført fattigdom, vold, tvangsflytning, forurening, manglende vandforsyning et cetera.
Avataq opfordrer indtrængende Naalakkersuisut til at nøje overveje, hvorledes man fremover indhenter, og forholder sig til, en mere reel og objektiv information om transnationale selskaber, der har en interesse i at arbejde i Grønland. Deri ligger et vigtigt etisk ansvar, som man i dag ikke tager stilling til på et oplyst grundlag.