Havet
Torsken
Vandkraft
Indlandsisen
Kyoto
Grøn IT
Solenergi
Landbrug
Sejlruter
Grønland og klimaet
COP15-resultat
Fangerne
Isbjørn
News
Calendar
 

News on climate in Greenland and the Arctic

Følg med på den officielle hjemmeside

Læs taler og pressemeddelelser fra COP15

Verdens ledere blev enige om "Copenhagen Accord" på sidstedagen af COP15.

NEWSLETTER:
Receive latest news:
E-mail:

Ren energi fra solen

Solenergi er vedvarende og uudtømmelig. Solindfaldet på Jorden - og i Grønland - er så stort, at der er mulighed for at udnytte solenergi i betydeligt omfang og dermed at reducere brugen af fossile brændsler.

Særlige muligheder
En række forhold gør endda, at solvarmeanlæg har mulighed for at blive særligt attraktive i Grønland, især når man tager hensyn til de specielle forhold. For eksempel er der mere solindstråling fra alle retninger. Det er derfor vigtigt at bruge vakuumrørsolfangere i stedet for de flade solfangere, som er almindelige under sydligere himmelstrøg.

Også behov i sommerperioden
Det har betydning for en vurdering af potentialet i solenergien, at der i Grønland er et forholdsvis stort behov for opvarmning i sommerperioden, hvor der er mest sol.

Behov for teknologiudvikling
Udnyttelsen af solenergien er imidlertid endnu på forsøgsstadiet, og i Strategi- og handlingsplanen på energiområdet understreger Landsstyret, at der er behov for teknologisk udvikling på området både med hensyn til en tilpasning til arktiske forhold, i forhold til at oplagre solenergi fra solrige dage til mindre solrige dage og i at mindske den ustabilitet, der er i at solenergien ikke kan udnyttes hele året. Intentionen er i den forbindelse at arbejde med mulighederne for at kombinere de forskellige former for vedvarende energi.

Forsøgsanlæg i Sisimiut
Artek, Center for Arktisk Teknologi, installerede i efteråret 2008 et solfangeranlæg på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut. Du kan læse mere om dette anlæg her.

Luftsolfangeranlæg i Sydgrønland
Flere steder i Sydgrønland er luftsolfangere i brug. Der er tale om ventilationspaneler, der er koblet på solpaneler, hvorfra de får strøm. De sikrer varm frisk luft og sidder blandt andet på kommunekontoret, brandstationen, Telemuseet og det nye saltsyderi. Også mange private bruger anlæggene i deres fritidshytter.

Artek, Center for Arktisk Teknologi er engageret i udvikling af solenergi til arktiske forhold og i rådgivning om installation af solfangeranlæg. Du kan læse mere om centrets erfaringer her.

Inuit opfandt solbrillerne

En sommerdag med høj blå himmel og strålende sol er en fantastisk oplevelse, ikke mindst i en verden af is. Genskinnet fra isen er imidlertid hårdt ved øjenene, og det er da heller ikke tilfældigt, at det faktisk var inuit, der opfandt solbrillen. Brillen bestod af smalle sprækker skåret i træ, ben eller hvaltand. Enkelt, men en god beskyttelse mod sneblindhed.