Vandkraftværker
Et mægtigt potentiale
Grønland har de senere år fået stigende fokus på, hvordan vedvarende energikilder kan anvendes i energiforsyningen. Vandkraft er en oplagt mulighed, idet landet har et gigantisk vandkraftpotentiale, der ligger mange gange over det nuværende samlede energiforbrug. Der er udpeget mere end 15 steder, hvor det er muligt at placere vandkraftstationer til både forbruger og industrielle formål; i alt et potentiale på 13.000 GWh pr. år.
Det er et problem, at byer og bygder ligger så adskilt, at det er meget vanskeligt at etablere netværksdrift - hver by eller bygd skal i princippet have sit eget vandkraftværk, og det er en dyr løsning. Mini- og mikrovandkraftværker kan måske være en løsning på det problem.
Tre på plads, flere på vej
Grønland bevæger sig væk fra afhængigheden af importeret energi. Der er allerede tre vandkraftværker i Grønland – et i vest, et i øst og et i syd - og flere planlægges. I dag dækker vandkraften over 40 procent af landets energiforbrug, og Grønland får dermed en meget høj andel af energiforbruget dækket af vedvarende energi.
Buksefjordsværket
Det første vandkraftværk blev taget i brug i 1993. Det ligger i Buksefjorden nær Nuuk og er indtil videre Grønlands største vandkraftværk. Værket forsyner hovedstaden Nuuk med elektricitet til både elforsyning og opvarmning. 3/4 af Buksefjordsværkets produktion går til varme. Elforsyningen i Nuuk stammer 100 procent fra vandkraft.
Smeltevandet fra bunden af Kang reservoiret går i tunnelrør på samlet 14 kilometer ned og driver tre 15 MW turbiner. Den samlede elproduktion fra Buksefjorden var i 2008 på 192 GWh årligt, hvoraf 122 GWh gik til varmeforsyningen i Nuuk. Den årlige produktion forventes dog at stige markant, siden den tredje turbine blev færdiginstalleret i efteråret 2008.
Udgifterne ved opførslen af værket var en milliard danske kroner – den største investering i Grønland nogensinde. Til gengæld er driftsomkostningerne minimeret, levetiden er lang, og vandkraften har erstattet et forbrug på mindst 20 mio. liter olie årligt – hvilket svarer til knap en tredjedel af energiselskabet Nukissiorfiits forbrug af olie i Grønland.
Værket ved Tasiilaq
Vandkraftværket ved Tasiilaq i Østgrønland blev taget i brug i december 2004 og officielt indviet i foråret 2005. Værket, som har en effekt på 1,2 MW, forsyner Tasiilaq med elektricitet til elforsyning. Kapaciteten er ikke stor nok til opvarmningsformål. Prisen for værket var 59 mio. kr, men da det gamle elværk var nedslidt, og investeringen forventes at forrente sig efter et rimeligt antal år, valgte politikerne at forsyne de 1852 indbyggere med vandkraft.
Qolortosuaq-værket
Vandkraftværket i Qolortorsuaq i Sydgrønland blev taget i brug i år 2007. Det forsyner byerne Qaqortoq og Narsaq. Derved er vandkraftværket i Qolortorsuaq det første vandkraftværk i Grønland, der forsyner flere byer. Det betyder el til i alt ca. 5000 indbyggere. Værkets to turbiner yder tilsammen en effekt på 7,2 MW og forsyner byernes cirka 5000 indbyggere med elektricitet. Qaqortoq forsynes også med elektricitet til opvarmningsformål, hvilket der ikke er kapacitet til for Narsaqs vedkommende.
Planlagte værker
Et fjerde vandkraftværk er under opførsel udenfor Sisimiut i Vestgrønland. Værket skal efter planen stå færdigt ultimo 2009, og producere miljørigtig energi til byen i løbet af det første kvartal år 2010. Vandkraftværket udnytter højdeforskellen mellem søen Tasersuaq, 78 meter over havets overflade, og Kangerluarsuk Ungalleq ved havets overflade. Vandet fra Tasersuaq føres gennem en 4 km lang, sprængt tunnel i fjeldet Ungalliup Qaqqai frem til vandkraftværket.
Værket vil få to turbiner med effekt på hver 7,5 MW og forventes at kunne levere 54 GWh pr. år.
Elektriciteten føres fra værket via en 27 km lang transmissionslinie til Sisimiut.