Havet
Torsken
Vandkraft
Indlandsisen
Kyoto
Grøn IT
Solenergi
Landbrug
Sejlruter
Grønland og klimaet
COP15-resultat
Fangerne
Isbjørn
News
Calendar
 

News on climate in Greenland and the Arctic

Følg med på den officielle hjemmeside

Læs taler og pressemeddelelser fra COP15

Verdens ledere blev enige om "Copenhagen Accord" på sidstedagen af COP15.

NEWSLETTER:
Receive latest news:
E-mail:

Aluminiumssmelter

Overvejelser om aluminiumssmelteværk

Grønlands Selvstyre har i maj 2007 indgået aftale med det amerikanske aluminiumsselskab Alcoa om at undersøge mulighederne for at anlægge et aluminiumssmelteværk med en produktionskapacitet på minimum 360.000 tons pr. år i Grønland.

Aluminiumindustri er en energiintensiv industri, der kræver stor mængder af energi. Denne energi er til stede i Grønland i form af landets store vandkraftpotentiale.

Aftalen med Alcoa omfatter både planer om et aluminiumssmelteværk og i tilknytning hertil undersøgelser vedrørende to vandkraftværker og nødvendig infrastrukturudvikling, inklusive en havn. Alcoa er en af verdens største aluminiumsproducenter, og virksomheden har lang erfaring i at udvikle og drive smelteværker på miljøvenlig vis.

Foreløbig tidsplan
Grønlands Selvstyre og Alcoa har besluttet, at aluminiumssmelteværket skal placeres ved Maniitsoq. Der har været afholdt en række borgermøder både lokalt og nationalt. Hvis konklusionen på undersøgelserne er, at projektet kan gennemføres, er planen, at anlægsarbejdet i forbindelse med vandkraft starter i 2010 og på smelteværket i 2012. Aluminiumssmelteren forventes at nå fuld produktionskapacitet i 2016.

Miljøvenlig energi 
- Aluminiumsindustrien giver mulighed for, at vi kan udnytte vores vandkraftressourcer til gavn for landets erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udvikling, udtaler tidligere medlem af Naalakkersuisut (ny betegnelse for Landsstyret efter selvstyreloven) for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Siverth K. Heilmann i en pressemeddelelse november 2008. - Samtidig er projektet i fuld overensstemmelse med Landsstyrets langsigtede mål om at erstatte kulbrintebaseret energiproduktion med vandkraft blandt andet af hensyn til det globale miljø.

En aluminiumssmelter i Grønland vil kunne drives med ren vandkraft. Smelteren vil øge udledningen af drivhusgasser i Grønland, men ser man på produktionen i et globalt perspektiv, vil en aluminiumssmelter i Grønland være med til at fortrænge gamle smeltere, hvis energi stammer fra afbrænding af olie, gas og kul.

Naalakkersuisut (ny betegnelse for Landsstyret efter selvstyreloven) oplyser, at aluminiumssmelteren vil øge Grønlands CO2-udledning med 90 procent. Forventningen er, at en ny klimaaftale vil tage højde for disse omstændigheder og begunstige energiintensiv industri, der udnytter vandkraftpotentialer i stedet for fossile brændsler.

Enorm betydning
En gennemførelse af dette projekt vil være en af de største investeringer i Grønlands historie. Projektet vil samlet skabe i omegnen af 475 direkte og en række afledte arbejdspladser. Samtidig vil det medvirke til at øge Grønlands produktivitet og økonomiske uafhængighed.

Andre ressourcer:

Greenland Development, der er Grønlands Selvstyres projektorganisation og indgår i forhandlingerne og projekteringen ved Alcoas mulige etablering af et aluminiumssmelteværk i Grønland, har en hjemmeside om projektet