Turismen og et mildere klima
Kolossale isbjerge, gigantiske gletsjere, knejsende fjelde, hvaler og hundeslæder. Det er ikke uden grund, at Grønland tiltrækker stadig flere turister. Siden begyndelsen af 1990’erne har landet satset på at opbygge et stærkt turisterhverv med isen og den enestående natur som de helt store trækplastre.
Også turismen vil imidlertid blive påvirket af klimaforandringerne på forskellig vis. Helt grundlæggende er det positivt set med turisterhvervets øjne, at Grønland i den grad er kommet på hele verdens læber.
Det ændrede klima kalder imidlertid også på tilpasning af turismen. Allerede nu er der eksempler på, at traditionelle hundeslæderuter har måttet omlægges eller flyttes op på Indlandsisen. Gennem en årrække har isgolf trukket medier og besøgende til Uummannaq i Nordvestgrønland. Banen er hvert år blevet anlagt på fjordisen mellem fastfrosne isbjerge, men i de seneste år har det flere gange været nødvendigt at aflyse arrangementet. Isen kan simpelthen ikke bære.
Især tre faktorer giver imidlertid turismen i Grønland helt nye muligheder.
Mindre havis, nemmere sejlads
I det øjeblik havisen reduceres giver det bedre vilkår for sejlads både til og fra Grønland og indenlands. Flere og flere turister har valgt at møde Grønland ombord på skibe, der sejler langs den grønlandske vestkyst. Passagererne går i land undervejs i små bygder og større byer, og de kan nyde smukke naturscenerier fra første parket. Krydstogtturisme med store internationale krydstogtskibe er også i fremmarch. Tal fra Skattedirektoratet viser, at Grønland i 2008 havde besøg af 28.891 krydstogtspassagerer. Igen en rekord sammenlignet med tidligere år, oplyser Grønlands Turist- og Erhvervsråd.
Længere sæson
En af de store udfordringer, Grønlands turisme har levet med, er korte højsæsoner. Det gælder både sommer og vinter. Et mildere klima vil på langt sigt formentlig betyde, at højsæsonen om sommeren kan udvides. Allerede i dag er sæsonen udvidet. Flere og flere udbyder rejser i oktober og enkelte i november.
Klimaturister
Det globale fokus på klima kan mærkes. Der er en stigende efterspørgsel fra gæsterne på information om klimaproblematikken, og flere bureauer supplerer turistguider med særlig klimaviden. Den smeltende is er i sig selv blevet et udflugtsmål, for eksempel gletsjeren ved Ilulissat, Sermeq Kujalleq og Kangia Isfjord. Her er der etableret et særligt Verdensarvskontor, der blandt andet skal tage sig af information til turisterne.
Samtidig er der tilsyneladende en skærpet interesse for naturvidenskabelige temaer, for eksempel i forhold til geologi, hvor Grønland har rigtig meget at byde på. Flere aktører er på vej med nye produkter, blandt andet etablerer Kangerlussuaq Tourism et nyt Nordlyscenter. På samme måde ligger der et udviklingspotentiale i faglige studieture med fokus på arktiske teknologiløsninger.
Bæredygtig turisme
Øget turisme i følsomme naturområder kræver særlige indsatser. Ind til nu er der kun få steder i Grønland, hvor turismen medfører en synlig påvirkning af naturen, men problemerne er begyndt at opstå. Et af de hårdest belastede områder er Ilulissat Isfjord, Kangia.
Flere krydstogtselskaber, der sejler ved Grønland, har tilsluttet sig AECO, Association of Arctic Expedition Cruise Operators. AECO er en international organisation for selskaber, der udfører ekspeditionskrydstogter i Arktis. Organisationen arbejder for at sikre, at krydstogtsskibenes aktiviteter belaster den sårbare arktiske natur i mindst muligt omfang.
Turisterhvervet tager også på anden vis del i ansvaret for at beskytte miljøet. Hotel Arctic i Ilulissat har for eksempel modtaget den Grønne Nøgle som bevis på en indsats, der værner om miljøet. Hotel Uummannaq i Nordgrønland har etableret vandsparere på hele hotellet, og opvarmningen leveres af overskudsvarme fra det lokale elværk.
ARTEK, Center for Arktisk Teknologi, gennemfører i august en international konference om energivenlige turisthytter.